RC Helikopter

Her er så lidt om en spændende hobby: Radiostyrede helikoptere.


Opsætning af heli
Flightlog


Jeg har valgt at tage udgangpunkt i mine egne maskiner og de oplevelser, jeg har med dem. Det kom sådan set igang ved at en kollega kendte til en, der havde fået nogle små, fine el-heli'er hjem fra Østen. Det er en mikro-heli, der absolut gør sig bedst indendørs (grundet størrelsen), men ellers er OK sammensat og ganske prisgunstig. Den kommer endda med LiPo-celler på 11.1V, hvilket måske er i overkanten i forhold til de små motorer, men ellers masser af flyvetid. Da halemotoren godt kan brænde af på grund af de forholdsvis store energimængder, man kan trække ud af en LiPo accu, kan man lave et lille "hack", der giver den væsentlig længere levetid uden at koste flyveegenskaber. Hvis det skulle have interesse, lægger jeg et par billeder - det hele kan klares med en kondensator og en modstand. Førhen kunne man bl.a. se den lille heli på www.BuyNFly.dk, men han valgte at lukke bixen inden alt for mange utilfredse kunder nåede at få fat i ham..... Ikke just nogen særlig glorværdig exit, men desværre ikke uset, hvor een står med en god ide men ikke formår at følge den ordentligt til dørs.

Meen.... jeg har jo fløjet en "rigtig" 11½ccm Vario Long Ranger for en hel del år siden, så det trak jo lidt efter de større maskiner. Nu gik det så sådan at jeg først fik en ret enestående mulighed for at få fat på en 10ccm methanol-brumbasse. Et rigtig lækkert stykke finmekanik i form af en Vario SkyFox med opgraderinger alle de "rigtige" steder: Der er bl.a. en del mekaniske forbedringer i form af aluminium og lejer, ligesom der er servo på hovednålen så motorens blandingsforhold kan styres, enten af en governor (en omdrejningsregulator) eller fra senderen (dette bruges bl.a. til at kompensere for uliniær gasrespons og vejrlig, ligesom en governor kan styre motoren på en lidt enklere facon). Der sad så også en ældre governor fra Shulze, der dog er afmonteret i øjeblikket. På en helikopter med kollektiv pitch, altså variabel stigning på hovedrotoren, tilstræber man at holde omdrejningerne konstante uanset belastning. Det er selvsagt ingen nem opgave, og man bruger en ikke-lineær vandring på gas-kanalen (kaldet en gaskurve) til at kompensere for dette; men mere om dette senere.
Der sad envidere en Futaba piezo-gyro, der desværre opgav ånden. Der er udskiftet til en Futaba GY502 gyro med headinghold. Jeg skal nok komme med et lille skriv omkring opsætning af både gyro og governor.

Først vil jeg gerne vise jer lidt om hvad der finder af forskelligt maskineri, så her er et par links til forskellige heli-producenter:

Vario i Tyskland laver efter min mening de mest mekanisk gennemførte maskiner, her iblandt min SkyFox. De er toneangivende i forhold til skala.
Hirobo i Japan står for Freja og Sceadu - sidstnævnte en populær videreudvikling af den gamle Shuttle.
ThunderTiger har Raptor, som er en anden meget populær maskine.
Robbe har bl.a. de fine Futura-mekanikker.
Graupner var også med fra starten med Heim-mekanikerne (efter Ewald Heim).
Kyosho i Japan, også en af dem, der var med fra starten, har stadig Concept makinerne på prgrammet - løbende opdateret.
Miniature Aircraft i USA, endnu en af de gamle mærker, har de lækre XCell.
Fælles for producenterne er at de alle har modeller fra .30 til .90 (5-15ccm).
Endvidere kan nævnes et par producenter af el-grej:
Align i Taiwan der står for T-Rex serien.
Mikado har også et bredt program med Logo'erne.
MiniCopter har nogler meget lækre (og kostbare!) Joker'e.
SJM har den lille 400, der i størrelse svarer til Align's T-Rex 450 serie.

Første skridt på vejen var jo en sender, da denne jo også kan gøre gavn i forbindelse med en simulator i de kolde måneder. Valget faldt på et "pindsvin" - en Futaba FF9Super. Grunden til at det blev denne model, er dels at den leveres fuldt udbygget, dels at den nye Super kan lave en forsinkelse, når man skifter flight mode. Her er linket til en lille FAQ hos Futaba om senderen. Den blev suppleret på et tidspunkt af en Robbe/Futaba FC28v3.2. Denne fine sender kan alt, måske undtagen lave kaffe. Begge blev til sidst byttet ud med min nuværende Futaba Z9h-WCII. Jeg har besluttet mig for at en håndholdt sender er det mest flexible valg, desuagtet den befinder sig i en pult i øjeblikket.

Her er så et par billeder af Vario SkyFox'en:

Billede af SkyFox'en og Carsten R. Krogh
Billede af SkyFox'en Billede af SkyFox'en

Og så lige et link til nogle af de bedste fora, jeg har kunnet finde: Først og fremmest, naturligvis, RC-Unionen.
Og der er amerikanske RunRyder.
Jeg vil også her supplere med flere, hvis jeg finder dem intressante nok.

Her følger billeder fra d. 16. april 2005, hvor den fik sin luftdåb. Det foregik på Silkeborgegnens Modelflyveklub's RC-plads ved Nørskovlund øst for Kjellerup.
Det var årets første klubdag - dette til trods var fremmødet flot og stemningen lige så fin som vejret! Der var masser af hjælp på pladsen, både til opsætning (tak for det, Claes) og også et sponsorat på ½ tank fuel at starte "dyret" op på, da vi ikke var sikre på om det der stod i tanken fra efteråret stadig ville tænde (tak for det, Glenn).
Men første mand i luften var Svend Erik med sin Raptor:

Billede af Sven Erik med sin Raptor Billede af Sven Erik's Raptor

Men folk var jo næsten lige så nysgerrige efter, hvad jeg havde i bagagerummet, som jeg selv var efter at vide, i hvilken stand, den var i.
Jeg havde godt nok en formodning om at den nok var i fin kondition, meen igen, det er trods alt ikke en spritny, vinter-bygget mekanik. Så det var med en respektabel portion nervøse trækninger at den blev lukket ud af bagagerummet til første inspektion. Det gik godt, alt så endda rigtigt fint ud, så efter lidt samlen mod, blev vi også enige om at vi skulle da lige prøve at starte motoren og se hvordan den gik:

Første start af OS61'eren Justering af OS61'eren

Nu var der ikke så langt igen, før heli'en kunne få sin luftdåb. Vi brugte lidt tid på at chekke radiogrejet - her er der jo lavet en lækker, lille detalje. Strålespidsen på motoren kan justeres fra senderen, så motorgangen kan styres uden at man skal ned på knæ og rode med skrutrækker m.m.! Så efter at have chekket vinkler på rotorblade og hale visuelt (der var desværre ikke nogen der havde en gradmåler i kassen denne dag), blev enige om at vove pelsen og se om den ikke også kunne bringes til at hover stabilt:

Første start!
Første start! Superstabil hover!
MEGET stor lettelse: Min instruktør siger - citat "Den er da kedelig - den flyver jo næsten sig selv!"
- et udsagn jeg dog gerne vil sige ikke stemmer helt over ens med sandheden.... Men det bliver jo alt sammen lettere efterhånden som der kommer lidt flere starter i log'en.

Man kan iøvrigt sagtens starte med at træne på den gratis RC-simulator FMS (Flug Model Simulator). Du kan finde den mange steder på nettet, men den hører hjemme på denne side.
Når man så har fået "fornemmelsen for pindende" vil tiden være inde til en mere avanceret simulator med bedre simulering af både maskinens opførsel og aerodynamik i det hele taget.
Det kan f.eks. være RealFlight G3 (bruger jeg selv for tiden - meget flot og virker efter min opfattelse meget realistisk), Reflex XTR, Aeroflight Pro eller Phoenix.
Her ud over findes der en ret lækker side med masser af tilbehør til de forskellige simulatorer. Her finder du både landskaber og nye modeller at flyve med.

Og! Nu kom jeg så også igang med den nye sæson søndag d. 16. april. Meget våd bane efter vinteren og masser af muldvarpeskud! Men trods alt en super oplevelse da maskineriet startede som det skulle og kom med hjem igen i eet stykke:

Billede af Carsten med helierne

Og en præsentation af mindste medlem af "udendørs-banden", min T-Rex 450XL:

Billede af Align T-Rex 450XL

Denne lille fyr har selvfølgelig også en teknik-side med masser af tips og info!

Til slut vil jeg lige "løfte pegefingeren" for dem, der måtte synes at det jo bare er legetøj. Da folk virkelig kan komme galt afsted med sådan noget msakineri, er det rent faktisk omfattet af Luftfartsloven. Her er det den bestemmelse, der hedder BL 9-4 vi skal overholde!
Men der skal selvfølgelig også være plads til lidt et lidt mere "underholdende" syn på heli-ulykker!

Nu vil jeg så blot afslutte denne lille intro med en opfordring til enten at kigge ind på min side omkring opsætningen af maskinen (der er mange ting at skrue på!), eller følge med i min kombinerede flight- og crashlog!