Goddag til alle her!

Velkommen på min side! Siden her er tænkt som en lille hobbyting (og dermed også en præsentation af nogle af de ting, jeg "roder" med i min hverdagden, som et spændende eller måske praktisk, indslag i dagligdagen? Jeg vil indlede med en kort præsentation af mig selv og mine omgivelser og så derfra lade indholdet komme til i det tempo det måtte opstå.
Mit navn er som sagt Carsten, tonen uhøjtidelig og interesserne mange. Eksempler herpå kunne være: Vores motorcykler, amatør-radio (HAM), modelflyvning (RC-heli), spilleri (PC, PS1, PS2, PSP og PS3 - jaja, jeg ved det, jeg ER et stort legebarn), datakommunikation på mange niveauer samt naturligvis lidt hjemmeside-design. Jeg vil med denne side forsøge at komme lidt omkring det hele, selvom indholdet her fra starten naturligvis vil være begrænset.

Mine links vil blive opdateret løbende sammen med indholdet af de underliggende sider efterhånden som jeg får dem færdiggjort.

Jeg skal også forsøge at få aktualiseret diagrammerne over min installation for dem der måtte have interesse heri, da den ind imellem er temmelig dynamisk! J

Om min person kan jeg fortælle at jeg er 39 år, gift med Jordens dejligste pige, har forgældet mig i en bunke mursten på den midtjyske prærie og endelig er tilbage på MC igen. Vores gamle "LaFer" måtte til sidst opgive ånden og er nu afløst af en indendørskat med lige så meget personlighed som han havde pels - *doh*" !!! J

Ellers kan jeg fortælle at både fruen og jeg har en svaghed for specielle køretøjer. Hun har p.t. en girafprikket Fiat Cinquecento Sporting (den eneste af sin art) og jeg selv kører en Volvo 480Turbo - sjælden og IMHO noget af det smukkeste, Volvo endnu har bygget; C30 nærmer sig, med den karakteristiske glasbagende, men mangler desværre klaplygterne. Ellers er fruen netop blevet udstyret med et spritnyt MC-kort her i sensommeren; det gav jo så også anledning til at investere i nogle tohjulede ting. Jeg havde så afgjort ikke regnet med at det på noget tidspunkt skulle ende med en BMW, men efter at have prøvekørt en del forskellige maskiner, var det faktisk dem, jeg blev ved med at vende tilbage til, både i tanke og som målestok for komfort. Så det blev altså til en BMW R1150RT'er.

I forhold til job skiftede jeg faktisk arbejdsplads, efter syv år som driftsansvarlig systemadminstrator i en mellemstor, midtjysk virksomhed. Nu har jeg fået en anelse kortere på arbejde, en uges ekstra ferie og det der nu følger med.... Driften er lidt anderledes end "min" daværende (da dette er bank, tidligere var det postordresalg) og der er en hel del spændende projekter at tage fat på.
Ellers kan jeg fortælle at jeg snarest vil supplere denne præsentation med et mere formelt CV sammen med en samling af diverse eksamensbeviser og certificeringer; der er netop kommet fra QualysGuard og yderligere et par stykker fra CheckPoint på vej.

Skulle der være nogen der savner noget i forhold til denne kortfattede beskrivelse, er I velkomne til at droppe mig en mail, så skal jeg svare efter bedste evne!

Er du online på ICQ kan jeg som regel også kontaktes her: ICQ status - mit # er 78025708!

/Carsten