Golf?!?

Well, min bedre havldel mente, at det nu var blevet tid til at få mig luftet lidt – så hun har puffet mig igang med at få taget golfkort.
Første skridt på vejen har været at finde en klub, jeg syntes så ud til at kunne blive en god hjemmebane. Valget er faldet på Tullamore Golf Club lige udenfor Ikast.
Jeg har nu haft min første lektion i de helt grundlæggende ting, og kan kun sige at jeg stinker – men det er spændende!

Herfra bliver køreplanen så:
Langt spil
Kort spil
Teoriprøve
Baneprøve

…men der er vist et stykke vej endnu! 😀

Lige en kort opdatering: Nu er det hele på plads og jeg har fået mit DGU-kort. Det betyder jo så at jeg er golfspiller nu – om end man jo desværre ikke bliver bedre af at have kortet i lommen; nu skal der trænes!

RC-heli

Hvad gør man, hvis noget i hverdagen begynder at fylde for meget? Man finder da noget helt andet at bruge sin energi på!

Det har været  min tilgang til at genoptage en gammel hobby for nogle år siden.  Nu bliver en del af fritiden brugt på at bygge, vedligeholde og flyve med (primært) helikoptere i størrelser fra noget under de 500g, vi må flyve med indendørs, til en enkelt på 15ccm, der vejer lidt mere…

Er man teknik-interesseret, er det svært ikke at blive fanget af det. Helikopteren i sig selv, er et lille mekanisk mesterværk, der kræver en god portion tålmodighed at få linet op, men al den elektronik, der skal hjælpe piloten til at holde styr på enderne på den, stiller i ligeså høj grad krav til tålmodighed og snilde, da nærmest alt (BEC’s til strømmen, ESC’s til tre-fasede vekselstrømsmotorer, gyroer til at hjælpe med halen, governors til at holde omdrejningerne på rotoren, modtage og  sendere med telemetri) efterhånden har en del computerkraft med om bord.

MC – hvorfor?

Jeg tror, jeg vil lade vejret diktere lidt af indholdet her. Bliver sæsonen fin, skal jeg prøve at komme med forslag til køreture, når vejret er knap så godt, må det blive lidt omkring vedligehold og andre ting i den retning.

Jeg vil tage afsæt i min egen MC, pt. en BMW R1150RT’er fra 2001. Der er lavet en enkelt ændring på den, der fortjener et ord på vejen allerede her fra start: Der er sat et “Booster Plug” modul på den. Jeg skrev et indlæg til BMW-klubbens blad om samme – endelig en dims, der gør, hvad den lover. En R1150RT kan have lidt udfordringer, lige præcist i det omdrejningsområde, hvor man befinder sig ved almindelig bykørsel – den kan “hugge” lidt. Det sker, fordi BMW har valgt at lade den gå lige magert nok, af hensyn til de europæiske emmisionskrav. Godt for miljøet, knap så godt for komforten. Det kan løses med det lille modul, der på sin vis bilder motorstyringen ind, at motoren er en anelse koldere, end den rent faktisk er. Det giver en anelse federe motorgang, og et helt glat momentforløb, fra tomgang til omdrejningsbegrænseren tager over.

Hvad sker der?

Jeg har tænkt mig at dele lidt, at de oplevelser og udfordringer, der knytter sig til denne hobby. Den kan gøres nogenlunde så teknisk tung, som man selv synes, ambitionsniveauet er til. Det vil sige, at man med en operatørlicens (D) kan opnå let adgang til at komme i luften på kommercielt fremstillet udstyr, så man enten kan få et indtryk af, hvad det hele handler om, inden man investerer mere tid i det, eller man kan ganske enkelt bare hygge sig med at snakke med andre amatører rundt omkring i verden. Rækker ambitionerne videre end det, findes der to teknisk tungere licenskategorier (B & A). Her bliver rammerne noget videre og mulighederne for at eksperimentere noget større.

Du kan i øvrigt læse mere om krav og prøver her på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.